Privatleasing hos SmartDrive
Flere og flere danskere vælger at lease deres private bil. Og vi er sikre på, at denne udvikling vil fortsætte. Privatleasing er det rigtige valg for mange mennesker, og hos SmartDrive vil vi gøre vores bedste for at gøre der klart for dig, hvorfor leasing er en smart og fornuftig måde at anskaffe sig sin bil på. Her på siden kan du forhåbentligt blive lidt klogere på, om privatleasing er noget for dig.
Hvad er privatleasing hos SmartDrive?
Når vi taler om at lease en bil, betyder det i bund og grund, at du lejer bilen over en længere periode. Privatleasing betyder, at vi stadig ejer bilen, men du betaler for brugsretten. Det betyder, at du ikke skal lægge en kæmpestor udbetaling og have mange penge bundet i et køretøj, som halverer sin værdi på tre år og stadig ikke er fuldt udbetalt.
Hos SmartDrive tilbyder vi dig attraktive biler og fordelagtige leasingaftaler, hvis du ønsker privatleasing hos os.
Her vil vi gennemgå nogle af disse fordele. Er du stadigvæk i tvivl om privatleasing er noget for dig, så er du altid velkommen til at kontakte os.
- 1 måneds opsigelse
- Faste månedlige omkostninger
- Mulighed for at leasingydelsen falder efter år 1 ved samme bil
- Ingen overraskende værkstedsregninger
- Skarpe leasingpriser
- Kvalitetsbiler med gode køreegenskaber
- Mulighed for at skifte bil, når det bliver nødvendigt, eller du blot har lyst
- Typisk 1 års leasingaftaler, men du kan sagtens have bilen i længere tid
1 måneds opsigelse
Hos SmartDrive har du altid kun 1 måned opsigelse på din leasingaftale. Det er uanset om du har kørt i bilen i 2 måneder eller 10 måneder. Det er din garanti for, at du har en bil, som du er glad for at køre i, og ikke er bundet af, hvis dit behov for køretøj skulle ændre sig.
Hvad påvirker prisen på privatleasing?
Det er 2 ting, som udgør, leasingprisen på din nye bil:
- De faste månedlige udgifter
- Førstegangsydelsen
De månedlige udgifter og førstegangsydelsen er bestemt af 4 ting:
- Antal kilometer om året
- Typen af bil
- Evt. totalservice
Slid på bilen er selvfølgelig forskelligt fra, om du kører 10.000 km om året eller 50.000 om året. Derfor betyder kilometer tal noget for prisen.
Biltypen har også noget at sige. Det har den, fordi der er forskel på, hvad en stor 7-personers Audi er vurderet til, og hvad en mindre bil er vurderet til. Derfor har typen af bil noget at sige i forhold til den månedlige udgift og førstegangsydelsen.
Totalservice er et tilvalg hos os. Du kan vælge at få service og garanti med på bilen. Det vælger de fleste. Det giver nemlig en sikkerhed, at du ikke skal tænke på ekstra regninger til værksteder.
Ud over de faste månedlige udgifter og førstegangsydelsen, skal du selvfølgelig også betale grøn ejerafgift og brændstof ligesom med enhver anden bil.
Faste månedlige udgifter er en fordel
Synes du også, at det kan være forvirrende at finde rundt i bilmarkedet, når du skal købe bil? Gør du virkelig en god handel? Når du privatleaser en bil hos SmartDrive, betaler du et fast beløb hver måned for at have brugsretten til bilen, og hvis du vælger totalservice, får du ingen uforudsete værkstedsregninger. Så bliver budgettet nemt at lægge.
Ansvars- og kaskoforsikring kan du vælge at tegne gennem SmartDrive. Ligeledes kan du vælge vores totalservice. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om værkstedsregninger. Du kan altså samle alle udgifter til bilen hos SmartDrive. Så kan du helt slippe for uforudsete udgifter.
Førstegangsydelsen – hvad dækker den?
Vi vil altid sørge for, at du modtager en helt køreklar bil, som du kan glæde dig over at sætte dig ind i. Derfor dækker førstegangsydelsen:
- Nummerplader
- Bilen bliver fuldt serviceret ud fra producentens anbefalinger. Hvis bilen har under 6 måneder eller 10.000 til service, udfører vi altid et servicetjek
- Professionel rengøring både udvendigt og indvendigt
- Bilen får gode dæk. Vi leverer altid bilen med et sæt dæk, hvor der er minimum 60% i mønster på, hvilket burde svarer til 30.000 km ved almindelig kørsel
- Dokumentudførsel
Pris for totalservice og garanti
Inddeles efter månedlig ydelse.
For biler med månedlig ydelse på 1000 – 2000 kr – 25 øre/km
(Fx Ford Focus og Renault Megan):
Eksempelvis ved 20.000 km/år = 416 kr pr måned
For biler med månedlig ydelse på 2000 – 3000 kr – 30 øre/km
(Fx Golf og BMW 118):
Eksempelvis ved 20.000 km/år = 500 kr pr måned
For biler med månedlig ydelse på 3000 – 4000 kr – 35 øre/km
(Fx Passat og A4):
Eksempelvis ved 20.000 km/år = 583 kr pr måned
For biler med månedlig ydelse på 4000 kr og op efter – 40 øre/km
(Fx Mercedes GLC og Audi Q5):
Eksempelvis ved 20.000 km/år = 667 kr pr måned
Skarpe priser på privatleasing hos SmartDrive
Hos SmartDrive kan du få skarpe leasingpriser. Det kan du, fordi vores team arbejder hårdt på at købe biler hjem til leasing til skarpe indkøbspriser.
Vi køber som regel bilerne på det tyske marked og går kun efter biler, som vi kan købe til en god pris og holder os langt fra biler, som bliver budt op i en budkrig.
Som hovedregel mister en bil halvdelen af sin værdi hvert 3. år ved 20.000 km kørsel om året. Det betyder, at jo nyere en bil er, jo dyrere er det at lease den. Hos SmartDrive har vi valgt at købe biler til leasing, der er 3-5 år. Derfor er vurderingen af bilen allerede faldet, hvilket kommer dig til gavn. Biler, der er 3-5 år, er nemlig stadigvæk driftssikre biler med moderne udstyr. Derfor får du med disse biler det bedste fra begge verdener – følelsen af ny bil kombineret med den lave faste ydelse.
Derudover er vi blandt de eneste leasingfirmaer, som tilbyder totalservice, hvilket indeholder service og garanti, på brugte biler.
Vil du vide mere, så kontakt os allerede i dag på telefon +45 21 82 12 78 eller e-mail info@smartdrive.dk og find ud af, om vi skal klare din næste privatleasingaftale!