CSRpeople

CSRpeople – Smartdrive.dk gør en indsats

Smartdrive.dk er blevet tildelt CSRpeople mærket af HORSENS ALLIANCEN, da vi gør en særlig indsats for udsatte ledige i Horsens Kommune. Vi tager socialt ansvar.

CSRpeople mærket tildeles af HORSENS ALLIANCEN til de virksomheder, som tager et socialt ansvar ved at hjælpe udsatte ledige. Når vi som virksomhed tager et socialt ansvar, er det fordi, at vi kan se, hvordan det gavner både den enkelte person, vi ansætter, samfundet og selvfølgelig os som virksomhed.

Hos Smartdrive.dk har vi både haft udsatte ledige ansat i virksomhedspraktik og i flexjob. Faktisk har vi altid enten en flexjobber eller en virksomhedspraktikant – eller begge dele ansat.

Vi er stolte af vores indsats

Det er en praksis, som vi er stolte af, da det er vigtigt for alle at have noget at stå op til og føle, at man kan forsørge sig selv. Og alle dem, vi har haft ansat i flexjob eller virksomhedspraktik har bragt noget til virksomheden enten i form af faglige kompetencer eller været med til at skabe en rummelig arbejdsplads med god stemning. Dét er guld for enhver virksomhed.

Vi vælger at sætte CSRpeople mærket på vores hjemmeside

Vi har valgt at sætte CSRpeople mærket på vores hjemmeside for at støtte det arbejde, som jobtaskforcen ved HORSENS ALLIANCEN laver. Det er nemlig vigtigt – både for den enkelte, men også for vores samfund – at borgerne i vores nærområde føler, at de kan bidrage og arbejde henimod at blive selvforsørgende.

CSRpeople – Smartdrive.dk
Back to top