Beskatning af hybrid- og elbiler ved erhvervsleasing

Når du kører i en leaset firmabil, skal du betale skat af bilens værdi. Regeringen har forsøgt at give virksomheder og folk et økonomisk motiv for at køre i grønnere biler. Derfor får du faktisk nogle skattemæssige fordele, hvis du erhvervsleaser hybrid- og elbiler. 

Hvis du vælger at køre hybrid- eller elbil som en erhvervsleaset bil, må du trække 40.000 fra bilens beskatningsgrundlag, inden din skat beregnes. Det betyder faktisk en hel del hver måned. Vi har her lavet et regneeksempel, så du kan få en idé om, hvor meget, det kan betyde. 

Eksempel – Passat GTE Plugin Hybrid

  • Bilens værdi brugt (bilen skal være ældre end 36 måneder): 280.000,-
  • Beskatningsgrundlaget er 25% af bilens værdi
  • Ved en personlig skat på 44%
  • Hybrid/elfradrag: 40.000,-

Skat på bilen på benzin eller diesel

Hvis du kører i en tilsvarende Passat, som kører på benzin eller diesel, vil dit regnestykke for skat lyde som følger:

((Bilens værdi x Beskatningsgrundlagsprocent) x skatteprocent) / 12 måneder = Din skat pr. måned

((280.000,- x 0,25) x 0,44) / 12 = 2566,67,- pr. måned netto*

Skat på bilen på el eller som hybrid

Hvis du erhvervsleaser en Passaten som hybrid, må du således trække 40.000 fra dit beskatningsgrundlag. 

(((Bilens værdi x Beskatningsgrundlagsprocent) – hybridfradrag) x skatteprocent) / 12 måneder = Din skat pr. måned

(((280.000,- x 0,25) – 40.000) x 0,44) / 12 = 1100,- pr. måned netto*

Du sparer således 1466,67,- om måneden i skat på en bil af tilsvarende værdi ved at vælge en hybrid eller en elbil. 

*OBS! Dette er ca. priser, da grøn ejerafgift også medregnes i beskatningsgrundlaget. Det er dog forholdsvis små beløb, og vil derfor ikke have den store betydning for din skat.

Vi tester i øjeblikket leasing af elbiler, så vi har 100% styr på praktikken omkring elbiler, inden vi tilbyder det til vores kunder. Er du interesseret i at høre mere, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 82 12 78.

Back to top